PÆDAGOGIK, TERAPI OG METODER
Vores overordnede pædagogiske tilgange bygger både på tilgange fra Low Arousal, Marte Meo, Neuroaffektive forståelser og et sanseintegrationsperspektiv til børnenes trivsel og udviklingspotentialer. Derudover plukker vi fra en række andre metoder, men forvalter tilgangen ud fra det menneskesyn der ligger bag de ovenfor benævnte, da det vigtige for os er at finde den metode, der passer til det enkelte barn, fremfor at få barnet til at passe til en bestemt metode.
Leg
I børnehuset har vi primært fokus på en legebaseret tilgang. Gennem leg vil barnet få de bedste forudsætninger for at udvikle selvkontrol, reguleringsmekanismer og sociale kompetencer. Gennem en legende tilgang udvikles barnets identitetsdannelse i et socialt rum. Gennem leg styrkes alle aspekter af barnets grundlæggende udvikling. Færdighederne, de lærer gennem leg, overføres til andre områder og dele af barnets liv. Leg er med til at udvikle selvværd, færdigheder, relationelle netværk, reguleringsmekanismer og tillid til egen virkekraft. Legen kan motivere, inspirere og gøre børn livsduelige.
Gennem leg styrkes motorikken ved at barnet bruger egen krop. Balancerer, trækker, skubber og styrker muskler og led. Fingre, hænder og arme lærer at gribe om ting, at række ud efter og ramme præcist. Kroppen lærer at kravle over, under, igennem og at indtage forskellige udgangsstillinger og får fornemmelse for størrelser, forhold, og planlægning i at bruge kroppen koordineret og med justeret kraft. Motorikken styrkes også i legen gennem den måde du med dit kropssprog kommunikerer i legen på, og hvis barnet bruger TTT i samspillet i legen.
I legen styrkes den følelsesmæssige regulering og selvkontrol. Der er mange gange i den fælles leg, at barnet ikke lige får, hvad han/hun ønsker nu og her. Gennem guidning fra de voksne, lærer de at deles om tingene, vente på tur, se på hinanden og blive inspireret af hinanden. De kan lære at forhandle sig frem til og påvirke fællesskabets aktiviteter, og med støtte regulere sig til et passende aktivitetsniveau i forhold til legen. Evnen til at tage initiativ og regulere egne handlinger efter andres er væsentlig, når det handler om at støtte børnene i at blive så selvstændige og selvhjulpne som muligt. Det at kunne planlægge, udføre, justere, mærke egne behov og også at udskyde, at sige til og fra hensigtsmæssigt, at mærke både egne og andres behov samt lade sig regulere af voksne og oparbejde eget kendskab til effektive nedreguleringsmekanismer, er væsentlige forudsætninger for udvikling af egen selvkontrol.
Sproget styrkes gennem legen, når de voksne sætter ord på barnets verden eller går i dialog med barnet om det fælles tredje, når barnet tager kontakt til sin gode ven, når der skal forhandles og fordeles eller laves aftaler i og om legen. Sproget hos os forstås både som det verbale og nonverbale sprog, og vi vurderer sprog overordnet som kommunikation. Voksne fungerer sprogligt ofte som oversættere af børnenes hensigter, og forstørrer deres følelser og handlinger gennem italesættelse og imitation, så de støttes til at få mere øje på hinanden, og den måde de påvirker hinanden på.
Legen styrker barnets generelle sociale færdigheder ved at barnet lærer at gå i samspil, at give plads til andre, at kunne behovsudsætte, at kunne deles om ting, at kunne vente på tur, at gå med på andres ideer, at lade sig inspirere og opleve at inspirere andre og være en del af et større fællesskab. Legen i sig selv lærer også barnet sociale færdigheder gennem regler, struktur og rammer for legen, som skal være fælles for alle, for at legen kan fungere.
Barnet stimuleres sensorisk gennem brug af forskellige legeredskaber. De forskellige materialer, overflader og teksturer stimulerer den taktile sans (berøringssansen), barnets brug af kroppen i forskellige stillinger og ved brug af muskler og kraft stimulerer den proprioceptive sans (muskel/ledsansen) og barnets bevægelser i løb, på gynger, vipper og når det tumler rundt, danser og vender hovedet nedad stimulerer den vestibulære sans (balancesansen), ligesom barnet også stimuleres af alle de øvrige sanser som lyd, lugt, smag og synet i forhold til det de leger med, og det miljø de omgives af. Vi forsøger gennem leg både at stimulere sanserne bredt, men også at skåne og tilpasse stimuliene hensigtsmæssigt og tilpasse stimuliene både til det sansesensitive barn og til det sansemæssige lavt registrerende barn.
Lege stimulerer barnet kognitivt, når de skal planlægge, finde på, finde det nødvendige frem, skabe roller, få ideer, arbejde med fantasi og forestillingsevne samt huske fra tidligere lege. Barnet udvikler færdigheder i mønstergenkendelse når de ser mønstre og sammenhænge, drager sammenligninger og når de skelner former og farver eller mellem store/små, lange/korte, tykke og tynde mm. Når barnet forholder sig til sig selv i forhold til de andre eller til ting som f.eks. jeg kravler under eller stiller mig bag ved, går langt væk så jeg kan sparke højt, så udvikles bl.a. også barnets kognitive evne til rummelig forståelse.
Børnesyn
Børnehusets tager afsæt i et moderne børnesyn hvor alle vores børn respekteres for det de er, og det de kan. Vi ved, at gode relationer – til både børn og forældre – styrker muligheden for udvikling, og at følelsen af fællesskab og muligheden for leg styrker vores børns udviklingsmuligheder.
Vi arbejder ud fra en tænkning om, at børn der kan, i de rammer de sættes i, altid samarbejder med sine omgivelser. Når børn mislykkedes med at samarbejde med de voksne/andre børn, står vi på en tro på, at det er rammerne og tilgangen og relationerne omkring barnet, der skal tilpasses for at skabe mulighed for at genetablere samarbejde for barnet.
Børnesynet tager afsæt i Ross Grenes forståelse om at børn gør det godt hvis de kan. Og at det er de voksnes ansvar at skabe rammer, relationer, stille tilpassede krav og forventninger samt guide barnet på måder så det har forudsætninger for at lykkes. Når vi arbejder med afsæt i Low Arousal, er det denne forståelse, der ligger bag.
Low Arousal
Marte Meo
I Rævebakkens Børnehus arbejder vi ud fra principperne i Marte Meo. Marte Meo er latin og betyder ”ved egen kraft”, hvilket refererer til at alle rummer potentialer for at optimere den udviklingsstøttende dialog ved at synliggøre den og sætte fokus herpå.
Det handler om at sætte ord på og benævne, hvad der skal ske, at man ser barnets initiativ og bekræfter det, så barnet føler sig set og hørt og oplever, at det har den voksnes interesse, og at tingene bliver forudsigelige. I samspillet med barnet betyder det, at vi sætter ord på dets initiativer, hvad det ser på, dets sindsstemning; ”Du smiler, du kan li’, at jeg synger for dig!”, og at vi giver barnet tid til at respondere på vores handlinger, f.eks. til at reagere på henvendelse.
Ved at fokusere på disse potentialer kan uhensigtsmæssige samspilsformer ændres til mere hensigtsmæssige former for samspil, og når den voksne sætter ord på sig selv og egen ageren bliver de også mere forudsigelige for børnene.
Vores erfaring er, at en opmærksomhed på principperne bag Marte Meo metoden, ret hurtigt giver positiv bonus på de problemstillinger, vi analyserer. Marte Meo er blevet en del af vores hverdag, således at mange af metodens elementer – såsom at sætte ord på egne og barnets handlinger og sætte ord på barnets følelser; ”Det kan du ikke li’, det kan jeg godt se”, ”Nu går jeg lige hen og henter en klud, og du pakker maden ned i kassen” – er blevet en naturlig del af vores kommunikation og samvær med børnene.
De enkelte principper i Marte Meo-metoden er:
- Følge barnets initiativ
- Positivt bekræfte barnets initiativ
- Benævne egne og barnets initiativer
- Turtagning i samspillet
- Positiv ledelse
Vi har pt. ikke vores egen Marte Meo terapeut men arbejder fortsat med fokus på principperne.
Neuroaffektiv tilgang
Sanseintegrationsmæssig forståelse
Alternativ supplerende kommunikation (ASK)
Intensive interaction